Her i semifinalen ringer klokkerne ind til kærlighedsfesten over dem alle! Og de fire deltagere dyster på bryllupskager om de tre eftertragtede finalepladser. De imponerer dommerne med i alt 200 små, lækre og elegante kagekreationer til en bryllupsreception. Og så bliver der kæmpet med karamel, vandbakkelser og sukkerkugler, når de fire prøver kræfter med en berygtet fransk bryllupskage. Og for første gang indtager Den store bagedyst en af de smukke sale på Clausholm Slot, til bedømmelsen af de imponerende semifinalemesterværker.